Auckland, 27. Juni 2009
Så er det min sidste dag i Auckland, og jeg glæder mig helt vildt til at tage til Wanganui i morgen og besøge Hanne (min mors fætters svigerinde, til dem der ikke skulle vide det ☺). Jeg er ovre mit jet lag, og har efterhånden fået synkroniseret mit indre ur. Jeg er også så småt ved at være landet oven på den lange flyvetur og føler mig efterhånden rigtig klar på at udforske landet.
Vejret i Auckland har de sidste to dage været gråt og regnfuldt – dog med temperaturer på omkring 10-15 grader – hvilket har betydet at jeg ikke har fået taget den meget omtalte færgetur til Devonport. I stedet har jeg bare slappet af og læst en masse (Stieg Larsson er nu en gang en tidsrøver), hvilket har super lækkert, og resultatet er at jeg er ved at være fuldt opladet igen oven på den sidste måneds ræs med praktiske ting (der dog ikke helt er overstået endnu). Devonport bliver der måske plads til når jeg vender tilbage til Auckland, lige inden turen hjem til DK.
I morgen kl. 9 hopper jeg så på en bus til Wanganui. Turen tager omkring seks timer og skulle give mulighed for at se en masse smuk natur, så jeg håber vejret bliver ok. Jeg tjekker ind igen så snart jeg får mulighed for det.
Håber i alle sammen kan klare varmen i Danmark. Jeg vil i mellemtiden bevæge mig sydpå imod kulde og blæst.
lørdag den 27. juni 2009
fredag den 26. juni 2009
Fast Food Joint #1: Wendy's
Jeg har lovet Helene Skov at tjekke forskellige fast food restauranter ud i NZ. Jeg har været forbi Burger King allerede, men det var stort set nøjagtigt ligesom i DK, så der kommer ikke så udførlig en anmeldelse.
I går var jeg dog på Wendy's, og det fortjener nærmere notits:
BURGEREN:
Der er point for kreativitet med hensyn til valg af brød, men ellers er det en jævnt uinspirerende ”Spicy Chicken Filet” burger jeg har fået mig. Der er en tomat eller to, en smule salat, og en gang mayo i. Det smager ikke decideret dårligt. Bare en anelse kedeligt.
Karakter: 3/5
FRITTERNE:
Her er der bonus. Der er ikke så mange af dem, men fritterne er store og tilpas saltede. De stjæler faktisk totalt fokus fra den lettere uinspirerende burger.
Karakter: 4/5
STØRRELSEN/PRISEN:
Fritterne er som sagt ikke så mange, men størrelsen af dem gør at det bliver en tilpas portion. Der følger ketchup med uden merpris, hvilket er en bonus i disse dage, og så troede jeg næsten ikke mine egne øjne da jeg så sodavandsbægeret. Det er en kæmpe sodavand der følger med. Der står ikke på bægeret hvor meget den indeholder (hvilket nok er meget fint), men til lidt under 40 kroner, er det faktisk en pæn omgang mad.
Karakter: 4/5
RESTAURANTEN:
Ikke så meget bonus her. Restauranten er kedelig og slet ikke så pæn som det er tilfældet hos McD eller Burger King. Der er to etager, men den nederste er beskidt og rodet til med tom emballage, der ikke bliver fjernet, og den øverste er kedelig og uden udsigt, på trods af at det er første sal.
Karakter: 2/5
SERVICEN:
Total samlebåndsstemning, og selvom der ikke var sindssygt meget pres på, var der stress bag disken.
Karakter: 2/5
TOTAL: 15/25 - Ved ikke helt om det er et sted jeg er interesseret i at vende tilbage til. I så fald skulle det være take away... for fritternes skyld.
I går var jeg dog på Wendy's, og det fortjener nærmere notits:
BURGEREN:
Der er point for kreativitet med hensyn til valg af brød, men ellers er det en jævnt uinspirerende ”Spicy Chicken Filet” burger jeg har fået mig. Der er en tomat eller to, en smule salat, og en gang mayo i. Det smager ikke decideret dårligt. Bare en anelse kedeligt.
Karakter: 3/5
FRITTERNE:
Her er der bonus. Der er ikke så mange af dem, men fritterne er store og tilpas saltede. De stjæler faktisk totalt fokus fra den lettere uinspirerende burger.
Karakter: 4/5
STØRRELSEN/PRISEN:
Fritterne er som sagt ikke så mange, men størrelsen af dem gør at det bliver en tilpas portion. Der følger ketchup med uden merpris, hvilket er en bonus i disse dage, og så troede jeg næsten ikke mine egne øjne da jeg så sodavandsbægeret. Det er en kæmpe sodavand der følger med. Der står ikke på bægeret hvor meget den indeholder (hvilket nok er meget fint), men til lidt under 40 kroner, er det faktisk en pæn omgang mad.
Karakter: 4/5
RESTAURANTEN:
Ikke så meget bonus her. Restauranten er kedelig og slet ikke så pæn som det er tilfældet hos McD eller Burger King. Der er to etager, men den nederste er beskidt og rodet til med tom emballage, der ikke bliver fjernet, og den øverste er kedelig og uden udsigt, på trods af at det er første sal.
Karakter: 2/5
SERVICEN:
Total samlebåndsstemning, og selvom der ikke var sindssygt meget pres på, var der stress bag disken.
Karakter: 2/5
TOTAL: 15/25 - Ved ikke helt om det er et sted jeg er interesseret i at vende tilbage til. I så fald skulle det være take away... for fritternes skyld.
torsdag den 25. juni 2009
Kelly Tarlton's
Auckland, 25. Juni 2009
I dag har jeg besøgt Kelly Tarlton’s Underwater and Antarctic Experience. Som jeg har nævnt tidligere, er det et slags udvidet Kattegat- eller Grenåcenter, men det er langt, langt federe. Ligesom Grenåcenteret har det en stor tank med hajer og andre fisk, hvor man kan gå igennem en glastunnel med fiskene over hovedet, men her er tanken langt større, og man stiller sig på et slags ”samlebånd” og bliver så ført rundt under tanken. Man kan når som helst stå af båndet og se nærmere på hajerne, rokkerne og de andre fisk.
Derudover er der en masse eksotiske fisk at se på i separate akvarier, og så har de lavet en simulation af et antarktisk landskab, hvor de har pingviner gående frit. Man bliver kørt rundt i dette rum i en opvarmet køretøj. Det hele er ret fedt, og selvom det var lidt smådyrt var det det hele værd.
Jeg tror det er på tide at beskrive kulturen her lidt nærmere. Auckland i sig selv er helt klar en universitetsby, og når man går ned ad gaden en sen eftermiddag er 75% af dem man møder unge, asiatiske studerende. Folk er enormt venlige og åbne og generelt afslappede, selvom byen har et klart metropol-vibe.
Det kræver lidt tid at vænne sig til trafikken her. Først og fremmest kører man jo i venstre side af vejen, og derfor skal man se sig til højre først når man krydser vejen. Lidt forvirrende når man først lige ankommer. Desuden har jeg studset en del over trafikreguleringerne. I Danmark er der jo først grønt for både biler og fodgængere fra den ene side, og derefter til den anden side. Sådan er det ikke her. Først er der grønt for biler fra den ene side, så for biler fra den anden side, og derefter for fodgængere fra begge sider. Det lyder måske lidt sært, men finten er at man på den måde kan krydse diagonalt, hvis man skal over på den diametralt modsatte side af vejen. Det var sært at se første gang, og skulle lige observeres inden jeg selv turde gøre det, men det er egentlig ret praktisk.
Jeg er i øvrigt også lidt bekymret over hvad de her seks måneder vil gøre ved min accent. Normalt taler jeg rimelig jævnt amerikansk engelsk, men jeg kan ikke lade være med at gå og øve den New Zealandske dialekt. Et godt eksempel er sætningen ”That depends”, som her lyder som ”Thet depinds”. Samtidig bruges ”cheers” som tak (hvilket jeg allerede har gjort til standard), og ”sweet as” betyder fantastisk.
Mit jet lag har været rimelig slemt de sidste to dage. Jeg gør hvad jeg kan for at tilpasse mit indre ur til lokal tid, og det skal nok komme inden så længe, men det er pænt surt at vågne klokken halv 4 om natten og føle sig helt udhvilet. Jeg har kun en enkelt ting tilbage som jeg gerne vil nå inden jeg skal til Wanganui, og det er en færgetur til Devonport. Jeg har ventet på det rigtige vejr til det, men det er enormt omskifteligt, så måske man bare skal tage chancen i morgen.
Ellers er der rig mulighed for en tiltrængt slapper i en af byens utallige caféer eller parker, og så kan filmnørden i mig ikke lade være med at være lidt tiltrukket af at Transfomers 2 spiller i den lokale IMAX-biograf. Jeg har aldrig været i en IMAX, og tror det skal prøves hvis pengene slår til.
I dag har jeg besøgt Kelly Tarlton’s Underwater and Antarctic Experience. Som jeg har nævnt tidligere, er det et slags udvidet Kattegat- eller Grenåcenter, men det er langt, langt federe. Ligesom Grenåcenteret har det en stor tank med hajer og andre fisk, hvor man kan gå igennem en glastunnel med fiskene over hovedet, men her er tanken langt større, og man stiller sig på et slags ”samlebånd” og bliver så ført rundt under tanken. Man kan når som helst stå af båndet og se nærmere på hajerne, rokkerne og de andre fisk.
Derudover er der en masse eksotiske fisk at se på i separate akvarier, og så har de lavet en simulation af et antarktisk landskab, hvor de har pingviner gående frit. Man bliver kørt rundt i dette rum i en opvarmet køretøj. Det hele er ret fedt, og selvom det var lidt smådyrt var det det hele værd.
Jeg tror det er på tide at beskrive kulturen her lidt nærmere. Auckland i sig selv er helt klar en universitetsby, og når man går ned ad gaden en sen eftermiddag er 75% af dem man møder unge, asiatiske studerende. Folk er enormt venlige og åbne og generelt afslappede, selvom byen har et klart metropol-vibe.
Det kræver lidt tid at vænne sig til trafikken her. Først og fremmest kører man jo i venstre side af vejen, og derfor skal man se sig til højre først når man krydser vejen. Lidt forvirrende når man først lige ankommer. Desuden har jeg studset en del over trafikreguleringerne. I Danmark er der jo først grønt for både biler og fodgængere fra den ene side, og derefter til den anden side. Sådan er det ikke her. Først er der grønt for biler fra den ene side, så for biler fra den anden side, og derefter for fodgængere fra begge sider. Det lyder måske lidt sært, men finten er at man på den måde kan krydse diagonalt, hvis man skal over på den diametralt modsatte side af vejen. Det var sært at se første gang, og skulle lige observeres inden jeg selv turde gøre det, men det er egentlig ret praktisk.
Jeg er i øvrigt også lidt bekymret over hvad de her seks måneder vil gøre ved min accent. Normalt taler jeg rimelig jævnt amerikansk engelsk, men jeg kan ikke lade være med at gå og øve den New Zealandske dialekt. Et godt eksempel er sætningen ”That depends”, som her lyder som ”Thet depinds”. Samtidig bruges ”cheers” som tak (hvilket jeg allerede har gjort til standard), og ”sweet as” betyder fantastisk.
Mit jet lag har været rimelig slemt de sidste to dage. Jeg gør hvad jeg kan for at tilpasse mit indre ur til lokal tid, og det skal nok komme inden så længe, men det er pænt surt at vågne klokken halv 4 om natten og føle sig helt udhvilet. Jeg har kun en enkelt ting tilbage som jeg gerne vil nå inden jeg skal til Wanganui, og det er en færgetur til Devonport. Jeg har ventet på det rigtige vejr til det, men det er enormt omskifteligt, så måske man bare skal tage chancen i morgen.
Ellers er der rig mulighed for en tiltrængt slapper i en af byens utallige caféer eller parker, og så kan filmnørden i mig ikke lade være med at være lidt tiltrukket af at Transfomers 2 spiller i den lokale IMAX-biograf. Jeg har aldrig været i en IMAX, og tror det skal prøves hvis pengene slår til.
Udsigten fra Sky Tower
Her ser man mod nordøst, med halvøen lige nord for Auckland forrest i billedet. På spidsen af denne halvø, længst til højre, ligger forstaden Devonport, som jeg er blevet anbefalet af Hanne at tage ud og besøge. Her er der to inaktive vulkankratere. Længere ude i horisonten kan man se Rangitoto, et 260 m højt vulkankrater, der menes at være udslukt. Rangitoto er kun 600 år gammel.
onsdag den 24. juni 2009
Sky Tower... endelig!
Auckland, 24. Juni 2009
Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at besøge Sky Tower, og sidder her nu med et glas appelsinjuice og nyder den helt absurde udsigt, hvor jeg kan se helt vildt langt, ud over hele området omkring Auckland. Dagen var rimelig overskyet fra starten, men det er nu klaret lidt op og solen skinner ind ad vinduerne her i caféen.
Jeg har netop haft et rimeligt absurd møde med en ældre italiensk kvinde, der går rundt og uddeler spørgeskemaer til besøgende i Sky Tower. Hun roste mit engelsk og spurgte mig hvor jeg kom fra og hvad jeg skulle i New Zealand, men da hun hørte at jeg skulle læse i Dunedin, blev hun næsten helt forarget. Hun synes at de studerende i Dunedin var nogle værre nogle, der fester alt for meget og roder sig selv ud i problemer, så hun advarede mig kraftigt mod dem og bad mig om at passe på at jeg ikke slog mig for meget løs når jeg kom til Dunedin. Jeg er dog fortsat temmelig rolig omkring hele situationen. Virkelig mærkeligt.
Sådan har jeg mødt et par mennesker der stikker lidt ud fra normen. På min første dag blev jeg budt velkommen til Auckland af en Hare Krishna-munk, og på Auckland Museum blev min taske modtaget af en rimelig hippie-agtig, guitarspillende kustode. Desuden er jeg ret sikker på at jeg i dag har set en ung, højgravid buschauffør. Jo, der sker lidt af hvert her i NZ.
Klokken er kun omkring 11.30 her i Auckland, så jeg har masser af dag tilbage og tror jeg skal et smut forbi det lokale kunstmuseum. Mit interne ur mente bestemt at jeg skulle være udhvilet klokken fire i morges, så regner ikke med at det skal blive så lang en dag. Jeg har været på en tur omkring Aucklands imponerende havn, der er fyldt med kæmpestore yachts, og byder på flere rimelig trendy fiskerestauranter.
Jeg har stadig nogle ting til gode. Jeg kunne godt tænke mig at besøge Kelly Tarlton’s, der er et slags udvidet Kattegat-center, selvfølgelig noget større, og her har man blandt andet også simuleret et antarktisk landskab, med tilhørende pingviner, som man kan få en tur i på snescooter. Det lyder ret fedt, og tror måske det skal prøves i morgen, medmindre vejret er sådan rigtig godt. I så fald vil jeg nemlig hoppe på en færge ud til forstaden Devonport, der ligger på spidsen af en nærliggende halvø. Her finder man nemlig to vulkankratere, og min Lonely Planet-guide foreslår en rute derud.
Desuden blev jeg i nat mindet om at der er noget der hedder jet lag, og det tror jeg lige jeg skal have plejet lidt endnu. Derfor er det egentlig ok at have god tid til at nå de ting jeg gerne vil se. Jeg kunne godt forestille mig at bruge lidt tid i Auckland igen inden jeg tager hjem fra NZ, men det kommer selvfølgelig an på hvordan mine planer ser ud til den tid. Jeg vil også gerne have tid til ordentligt at besøge hovedstaden Wellington og så vil jeg enormt gerne bruge tiden lige inden jeg skal hjem til DK til at slappe af i Bay of Islands, helt nordpå, og ca. fire timer i bus fra Auckland.
Men alt det ligger jo stadigvæk et godt stykke ude i fremtiden. Nu vil jeg nyde Auckland og bare slappe af, mens jeg glæder mig til på søndag, hvor turen går sydpå til Wanganui.
Håber alt er vel hjemme i Danmark.
Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at besøge Sky Tower, og sidder her nu med et glas appelsinjuice og nyder den helt absurde udsigt, hvor jeg kan se helt vildt langt, ud over hele området omkring Auckland. Dagen var rimelig overskyet fra starten, men det er nu klaret lidt op og solen skinner ind ad vinduerne her i caféen.
Jeg har netop haft et rimeligt absurd møde med en ældre italiensk kvinde, der går rundt og uddeler spørgeskemaer til besøgende i Sky Tower. Hun roste mit engelsk og spurgte mig hvor jeg kom fra og hvad jeg skulle i New Zealand, men da hun hørte at jeg skulle læse i Dunedin, blev hun næsten helt forarget. Hun synes at de studerende i Dunedin var nogle værre nogle, der fester alt for meget og roder sig selv ud i problemer, så hun advarede mig kraftigt mod dem og bad mig om at passe på at jeg ikke slog mig for meget løs når jeg kom til Dunedin. Jeg er dog fortsat temmelig rolig omkring hele situationen. Virkelig mærkeligt.
Sådan har jeg mødt et par mennesker der stikker lidt ud fra normen. På min første dag blev jeg budt velkommen til Auckland af en Hare Krishna-munk, og på Auckland Museum blev min taske modtaget af en rimelig hippie-agtig, guitarspillende kustode. Desuden er jeg ret sikker på at jeg i dag har set en ung, højgravid buschauffør. Jo, der sker lidt af hvert her i NZ.
Klokken er kun omkring 11.30 her i Auckland, så jeg har masser af dag tilbage og tror jeg skal et smut forbi det lokale kunstmuseum. Mit interne ur mente bestemt at jeg skulle være udhvilet klokken fire i morges, så regner ikke med at det skal blive så lang en dag. Jeg har været på en tur omkring Aucklands imponerende havn, der er fyldt med kæmpestore yachts, og byder på flere rimelig trendy fiskerestauranter.
Jeg har stadig nogle ting til gode. Jeg kunne godt tænke mig at besøge Kelly Tarlton’s, der er et slags udvidet Kattegat-center, selvfølgelig noget større, og her har man blandt andet også simuleret et antarktisk landskab, med tilhørende pingviner, som man kan få en tur i på snescooter. Det lyder ret fedt, og tror måske det skal prøves i morgen, medmindre vejret er sådan rigtig godt. I så fald vil jeg nemlig hoppe på en færge ud til forstaden Devonport, der ligger på spidsen af en nærliggende halvø. Her finder man nemlig to vulkankratere, og min Lonely Planet-guide foreslår en rute derud.
Desuden blev jeg i nat mindet om at der er noget der hedder jet lag, og det tror jeg lige jeg skal have plejet lidt endnu. Derfor er det egentlig ok at have god tid til at nå de ting jeg gerne vil se. Jeg kunne godt forestille mig at bruge lidt tid i Auckland igen inden jeg tager hjem fra NZ, men det kommer selvfølgelig an på hvordan mine planer ser ud til den tid. Jeg vil også gerne have tid til ordentligt at besøge hovedstaden Wellington og så vil jeg enormt gerne bruge tiden lige inden jeg skal hjem til DK til at slappe af i Bay of Islands, helt nordpå, og ca. fire timer i bus fra Auckland.
Men alt det ligger jo stadigvæk et godt stykke ude i fremtiden. Nu vil jeg nyde Auckland og bare slappe af, mens jeg glæder mig til på søndag, hvor turen går sydpå til Wanganui.
Håber alt er vel hjemme i Danmark.
tirsdag den 23. juni 2009
En enkel løsning
På Parnell Road fandt jeg en Apple butik, og her fandt jeg en lille omformer dims der hjælper mig enormt meget.
I stedet for at måtte købe et helt nyt strømstik, der passer til New Zealandske stik, har Apple gjort sådan at selve stikket kan skiftes ud. Så i Apple-butikken, fandt jeg et New Zealandsk "Adaptor Duck Head".
Som i kan se, kan jeg bare tage det danske stik af adapteren, sætte det nye på, og så kører det hele uden brug af eksterne omformere eller noget som helst.
Super!
I stedet for at måtte købe et helt nyt strømstik, der passer til New Zealandske stik, har Apple gjort sådan at selve stikket kan skiftes ud. Så i Apple-butikken, fandt jeg et New Zealandsk "Adaptor Duck Head".
Som i kan se, kan jeg bare tage det danske stik af adapteren, sætte det nye på, og så kører det hele uden brug af eksterne omformere eller noget som helst.
Super!
Auckland Museum og Parnell
Auckland, 23. Juni 2009
I dag har jeg været på en længere tur for videre at udforske Auckland. Efter morgenmaden besluttede jeg mig for at besøge Auckland Museum, som ligger i The Domain, en stor park. Det krævede en rask gåtur for at komme derhen, men vejret var flot og solrigt. Det er jo egentlig vinter her i New Zealand, men i Auckland er vejret enormt mildt, og er man i læ fra vinden kan man næsten klare sig uden jakke, og folks påklædning varierer kraftigt fra store jakker til shorts og sweater.
Da jeg nåede The Domain, blev jeg mødt af et skilt der viste vej til to ”Forest walks”; to stier, der skulle føre rundt om The Domain. Disse var dog ikke videre sindsoprivende. Meget snævre stier med tæt krat-agtig bevoksning på begge sider. Men pludselig kom jeg igennem til Domain Drive, der førte mig ned til museet, og her var der virkelig flot, med palmetræer og park rundt om. Sætter man sig på trapperne foran museet, får man desuden en utrolig flot udsigt ud over vandet og de omkringliggende øer. Billeder følger.
Museet selv er også helt vildt flot. Det er delt op i tre etager. Den nederste er dedikeret til Maori-folkets historie og oprindelse, og huser blandt andet en 25 meter lang krigs-kano. Enormt spændende. Den næste etage har en naturhistorisk udstilling og afbilder landets enormt afvekslende natur. Ét hjørne af etagen omhandler udelukkende vulkaner. Den øverste omhandler landets krigshistorie, helt fra krigene mellem forskellige Maori-stammer op til nutiden, medNew Zealands bidrag til fredsbevarende missioner rundt om i verden. Det er et flot museum, med mere information end man lige umiddelbart kan rumme på et enkelt besøg.
Herefter gik turen til Parnell Road, som ligger lidt uden for byens centrum. Det er flot beliggende gade, med masser af cafeer, restauranter og specialbutikker. Efter frokost her, gik jeg mig en lang tur rundt om i det samme område, for at se lidt nærmere på hvad byen har at byde på.
Inden jeg tog tilbage på hotellet, fik jeg booket min busbillet til Wanganui på søndag. Selvom Auckland er en spændende by, glæder jeg mig til at komme videre. Der er bestemt forskellige ting man kan lave og her er virkelig, virkelig mange hyggelige cafeer, men det er ikke verdens mest turistvenlige by. Hvis jeg skulle være her længere, havde jeg formentlig brugt tiden på ture ud til de omkringliggende områder.
Jeg har dog stadigvæk Sky Tower til gode. Har en plan om at gøre det i morgen, men hvis vejret er virkelig godt, tager jeg muligvis en færgetur i stedet for. Har læst at det er en ret stor oplevelse.
Jeg har det stadig rigtig godt, og er enormt spændt på og glad for at være af sted. Der er stadigvæk lidt jet lag at spore, men håber at være det kvit i løbet af de næste par dage.
I dag har jeg været på en længere tur for videre at udforske Auckland. Efter morgenmaden besluttede jeg mig for at besøge Auckland Museum, som ligger i The Domain, en stor park. Det krævede en rask gåtur for at komme derhen, men vejret var flot og solrigt. Det er jo egentlig vinter her i New Zealand, men i Auckland er vejret enormt mildt, og er man i læ fra vinden kan man næsten klare sig uden jakke, og folks påklædning varierer kraftigt fra store jakker til shorts og sweater.
Da jeg nåede The Domain, blev jeg mødt af et skilt der viste vej til to ”Forest walks”; to stier, der skulle føre rundt om The Domain. Disse var dog ikke videre sindsoprivende. Meget snævre stier med tæt krat-agtig bevoksning på begge sider. Men pludselig kom jeg igennem til Domain Drive, der førte mig ned til museet, og her var der virkelig flot, med palmetræer og park rundt om. Sætter man sig på trapperne foran museet, får man desuden en utrolig flot udsigt ud over vandet og de omkringliggende øer. Billeder følger.
Museet selv er også helt vildt flot. Det er delt op i tre etager. Den nederste er dedikeret til Maori-folkets historie og oprindelse, og huser blandt andet en 25 meter lang krigs-kano. Enormt spændende. Den næste etage har en naturhistorisk udstilling og afbilder landets enormt afvekslende natur. Ét hjørne af etagen omhandler udelukkende vulkaner. Den øverste omhandler landets krigshistorie, helt fra krigene mellem forskellige Maori-stammer op til nutiden, medNew Zealands bidrag til fredsbevarende missioner rundt om i verden. Det er et flot museum, med mere information end man lige umiddelbart kan rumme på et enkelt besøg.
Herefter gik turen til Parnell Road, som ligger lidt uden for byens centrum. Det er flot beliggende gade, med masser af cafeer, restauranter og specialbutikker. Efter frokost her, gik jeg mig en lang tur rundt om i det samme område, for at se lidt nærmere på hvad byen har at byde på.
Inden jeg tog tilbage på hotellet, fik jeg booket min busbillet til Wanganui på søndag. Selvom Auckland er en spændende by, glæder jeg mig til at komme videre. Der er bestemt forskellige ting man kan lave og her er virkelig, virkelig mange hyggelige cafeer, men det er ikke verdens mest turistvenlige by. Hvis jeg skulle være her længere, havde jeg formentlig brugt tiden på ture ud til de omkringliggende områder.
Jeg har dog stadigvæk Sky Tower til gode. Har en plan om at gøre det i morgen, men hvis vejret er virkelig godt, tager jeg muligvis en færgetur i stedet for. Har læst at det er en ret stor oplevelse.
Jeg har det stadig rigtig godt, og er enormt spændt på og glad for at være af sted. Der er stadigvæk lidt jet lag at spore, men håber at være det kvit i løbet af de næste par dage.
A touch of the Rings
I dag har jeg spottet den første Ringenes Herre-reference i NZ. Tjek lige navnet på skiltet: ROHAN Cooke!
mandag den 22. juni 2009
Sky Tower fra mit vindue
Her er så udsigten fra mit vindue, med det majestætiske Sky Tower til venstre i billedet.
Her til aftenen har jeg gået en tur og det har ændret mit syn på Auckland betydeligt. Den er virkelig, virkelig hyggelig om aftenen, og er allerede begyndt at falde lidt mere til her. Glæder mig til at udforske videre i morgen.
Her til aftenen har jeg gået en tur og det har ændret mit syn på Auckland betydeligt. Den er virkelig, virkelig hyggelig om aftenen, og er allerede begyndt at falde lidt mere til her. Glæder mig til at udforske videre i morgen.
NZ, here I am!
Auckland, 22. juni, 2009
Så er jeg her! Efter 31 timers rejse satte jeg omkring kl. 11.30 lokal tid fødderne på New Zealandsk grund. Jeg var godt smadret og lidt små-jetlagged, men mit humør blev lynhurtigt bedre da jeg blev mødt af bragende solskin og 16 grader… Selvfølgelig ikke lige frem sommervejr, men enormt flot vejr uanset.
Flyveturen fra London til Hong Kong var ikke så slem som jeg havde regnet med, men på turen fra Hong Kong til Auckland begyndte jeg at mærke at jeg havde været på farten i lang tid efterhånden. Samtidig havde jeg svært ved at sove, hvilket bestemt ikke var med til at gøre turen kortere.
Jeg havde forventet en grundig kontrol i lufthavnen i Auckland, og det var der også, men jeg strøg lige igennem uden problemer. Man er meget striks med madvarer og så videre, men efter at jeg havde forklaret hvad jeg havde med var der ingen problemer. I København fik jeg derimod konfiskeret en deodorant og i Hong Kong måtte jeg vinke farvel til en neglesaks.
Jeg nævnte sidst at mange folk i Hong Kong gik med ansigtsmasker, som følge af svineinfluenza-truslen. Da vi kom til Auckland blev alle med ansigtsmasker med det samme mødt af lufthavnspersonnel, der spurgte dem: ”Are you all right? You’re entering with a face mask?”. Den slags er man også meget forsigtig med her.
Jeg hoppede på en lufthavnsbus imod Auckland, og blev sat af helt inde i det centrale Auckland, og den by kan godt virke lidt overvældende. Her er højhuse så langt øjet rækker, og byens vartegn, Sky Tower, tårner op over dem alle sammen. Det er den højeste bygning på hele sydkloden, 328 meter høj.
Med min Lonely Planet-guide i hånden fandt jeg mit hotel, lige efter en enkelt omvej, og det er faktisk rigtig fint. Det er ikke verdens største værelse jeg har, men der er en seng og et bad og mere skal jeg for så vidt ikke bruge. Det første bad efter flyveturen var en særligt stor oplevelse. Tak spids, hvor var det tiltrængt! Desuden ligger mit værelse på 8. Etage og har derfor en ret god udsigt, blandt andet til Sky Tower, der ligger et stenkast herfra. Billeder følger snarest!
Efter det opfriskende bad gik jeg en tur ned af Aucklands hovedgade, Queen Street, der er en tæt befærdet gade med alle tænkelige typer butikker. Jeg havde nogle ting at ordne. Jeg skulle have erstattet min konfiskerede deodorant og købe en omformer, så jeg kunne få ladet min laptop op. Det har jeg nu fået gjort, og har også fundet ud af at man kan købe adgang til internettet her på hotellet. Enormt praktisk.
Så nu vil jeg bruge min nykøbte internetadgang til at surfe lidt rundt, før jeg tager ud og finder noget aftensmad. So long!
Så er jeg her! Efter 31 timers rejse satte jeg omkring kl. 11.30 lokal tid fødderne på New Zealandsk grund. Jeg var godt smadret og lidt små-jetlagged, men mit humør blev lynhurtigt bedre da jeg blev mødt af bragende solskin og 16 grader… Selvfølgelig ikke lige frem sommervejr, men enormt flot vejr uanset.
Flyveturen fra London til Hong Kong var ikke så slem som jeg havde regnet med, men på turen fra Hong Kong til Auckland begyndte jeg at mærke at jeg havde været på farten i lang tid efterhånden. Samtidig havde jeg svært ved at sove, hvilket bestemt ikke var med til at gøre turen kortere.
Jeg havde forventet en grundig kontrol i lufthavnen i Auckland, og det var der også, men jeg strøg lige igennem uden problemer. Man er meget striks med madvarer og så videre, men efter at jeg havde forklaret hvad jeg havde med var der ingen problemer. I København fik jeg derimod konfiskeret en deodorant og i Hong Kong måtte jeg vinke farvel til en neglesaks.
Jeg nævnte sidst at mange folk i Hong Kong gik med ansigtsmasker, som følge af svineinfluenza-truslen. Da vi kom til Auckland blev alle med ansigtsmasker med det samme mødt af lufthavnspersonnel, der spurgte dem: ”Are you all right? You’re entering with a face mask?”. Den slags er man også meget forsigtig med her.
Jeg hoppede på en lufthavnsbus imod Auckland, og blev sat af helt inde i det centrale Auckland, og den by kan godt virke lidt overvældende. Her er højhuse så langt øjet rækker, og byens vartegn, Sky Tower, tårner op over dem alle sammen. Det er den højeste bygning på hele sydkloden, 328 meter høj.
Med min Lonely Planet-guide i hånden fandt jeg mit hotel, lige efter en enkelt omvej, og det er faktisk rigtig fint. Det er ikke verdens største værelse jeg har, men der er en seng og et bad og mere skal jeg for så vidt ikke bruge. Det første bad efter flyveturen var en særligt stor oplevelse. Tak spids, hvor var det tiltrængt! Desuden ligger mit værelse på 8. Etage og har derfor en ret god udsigt, blandt andet til Sky Tower, der ligger et stenkast herfra. Billeder følger snarest!
Efter det opfriskende bad gik jeg en tur ned af Aucklands hovedgade, Queen Street, der er en tæt befærdet gade med alle tænkelige typer butikker. Jeg havde nogle ting at ordne. Jeg skulle have erstattet min konfiskerede deodorant og købe en omformer, så jeg kunne få ladet min laptop op. Det har jeg nu fået gjort, og har også fundet ud af at man kan købe adgang til internettet her på hotellet. Enormt praktisk.
Så nu vil jeg bruge min nykøbte internetadgang til at surfe lidt rundt, før jeg tager ud og finder noget aftensmad. So long!
søndag den 21. juni 2009
Hong Kong!!!
Hong Kong, 21. Juni 2009
This is more like it!
Efter en pænt lang flyvetur, bl.a. over Rusland er jeg ankommet til Hong Kong, og nu kan jeg for alvor mærke at jeg er langt væk hjemmefra. Flyveturen med Cathay Pacific Airlines var faktisk ganske fin. God service, udmærket mad og masser af film og tv-serier at vælge imellem som underholdning. Jeg valgte noget uforpligtende og letbenet, nemlig filmen ”He’s Just Not That Into You”. Egentlig ok, men man kan nok godt undvære at have set den.
Det var virkelig vildt at lande i Hong Kong. Ned igennem tågen, og så dukker det her bjerglandskab op under én. Lufthavnen ligger med en fantastisk udsigt, som jeg sidder og beundrer lige nu. Man føler sig godt nok forkælet når man bliver mødt med solnedgang over Hong Kong. Det er virkelig et smukt syn.
Da jeg stod af flyet i Hong Kong, blev jeg først overvældet af den fuldstændigt kvælende varme. Kunne nok godt have sagt mig selv at her ville være varmt, men af en eller grund har jeg ikke rigtigt haft det i tankerne.
Derefter blev jeg for første gang ramt af følelsen af at være meget langt hjemmefra. Skilte er nu ikke bare skrevet på et andet sprog, men med et helt andet alfabet. Det er langt ude! Men helt vildt spændende. Desuden er det interessant at mærke svineinfluenza-frygten omkring én. Overalt ser man folk med ansigtsmasker på og når man lander i Hong Kong bliver man vist en lille info-film om hvad man skal gøre når man står af flyet. På den måde er jeg egentlig glad for at jeg kun skal mellemlande, selvom landet virker helt sindssygt spændende og smukt.
Så nu sidder jeg her ved Gate 2. Klokken er 19:30 lokal tid, og jeg skal flyve kl. 21:05. Og når jeg lander igen er det langt om længe på New Zealandsk grund, omkring middag, lokal tid, ca. kl. 2 om natten, dansk tid. Jeg glæder mig helt vildt til at se landet.
Det må vist være det for nu. Jeg kan berolige med at jeg har det rigtig godt og er fyldt med spænding over at være af sted.
This is more like it!
Efter en pænt lang flyvetur, bl.a. over Rusland er jeg ankommet til Hong Kong, og nu kan jeg for alvor mærke at jeg er langt væk hjemmefra. Flyveturen med Cathay Pacific Airlines var faktisk ganske fin. God service, udmærket mad og masser af film og tv-serier at vælge imellem som underholdning. Jeg valgte noget uforpligtende og letbenet, nemlig filmen ”He’s Just Not That Into You”. Egentlig ok, men man kan nok godt undvære at have set den.
Det var virkelig vildt at lande i Hong Kong. Ned igennem tågen, og så dukker det her bjerglandskab op under én. Lufthavnen ligger med en fantastisk udsigt, som jeg sidder og beundrer lige nu. Man føler sig godt nok forkælet når man bliver mødt med solnedgang over Hong Kong. Det er virkelig et smukt syn.
Da jeg stod af flyet i Hong Kong, blev jeg først overvældet af den fuldstændigt kvælende varme. Kunne nok godt have sagt mig selv at her ville være varmt, men af en eller grund har jeg ikke rigtigt haft det i tankerne.
Derefter blev jeg for første gang ramt af følelsen af at være meget langt hjemmefra. Skilte er nu ikke bare skrevet på et andet sprog, men med et helt andet alfabet. Det er langt ude! Men helt vildt spændende. Desuden er det interessant at mærke svineinfluenza-frygten omkring én. Overalt ser man folk med ansigtsmasker på og når man lander i Hong Kong bliver man vist en lille info-film om hvad man skal gøre når man står af flyet. På den måde er jeg egentlig glad for at jeg kun skal mellemlande, selvom landet virker helt sindssygt spændende og smukt.
Så nu sidder jeg her ved Gate 2. Klokken er 19:30 lokal tid, og jeg skal flyve kl. 21:05. Og når jeg lander igen er det langt om længe på New Zealandsk grund, omkring middag, lokal tid, ca. kl. 2 om natten, dansk tid. Jeg glæder mig helt vildt til at se landet.
Det må vist være det for nu. Jeg kan berolige med at jeg har det rigtig godt og er fyldt med spænding over at være af sted.
Nyt fra Heathrow
Heathrow Lufthavn, 20. juni, 2009
Så er jeg af sted. Sådan for alvor. Og det er helt vildt mærkeligt.
Efter en hyggelig mini-weekend i København blev jeg sendt af sted med afskedskomité og hele molevitten – tak til Andreas, Mikkel, Toby og Julie. Det blev til en hurtig gang aftensmad i Kastrup lufthavn og så ombord British Airways fly til London.
Heathrow er bestemt ikke min kop te. Jeg var på forhånd blevet advaret om dens uoverskuelighed, og selvom jeg fandt min gate (sidder der lige nu) i god tid var det ikke uden en tur i den forkerte terminal først. Og hold op hvor er den stor. Ti minutter i bus og tyve minutter gang, så var jeg i den rigtige terminal. Crazy!
Her i terminal 3 er der byggerod overalt, og det er et kæmpe kaos med lange køer og masser af utålmodige småbørn. Men det er skægt at mærke hvordan folkene omkring mig skifter til at være hovedsageligt asiater. Jeg kan mærke at jeg er på farten – spændende. Virkelig spændende.
Det var også her i terminal 3, for et øjeblik siden at jeg valgte at åbne Helene Skovs afskedspakke. Tusind tak! Det er høj klasse, med frikadelle-mix, sennep, saltlakrids, billeder og en personlig kalender.
Lige nu sidder jeg blot og venter på at gå om bord på flyet imod Hong Kong. Det bliver en laaang tur, så jeg håber på at få sovet en del… og måske se en god film.
Så er jeg af sted. Sådan for alvor. Og det er helt vildt mærkeligt.
Efter en hyggelig mini-weekend i København blev jeg sendt af sted med afskedskomité og hele molevitten – tak til Andreas, Mikkel, Toby og Julie. Det blev til en hurtig gang aftensmad i Kastrup lufthavn og så ombord British Airways fly til London.
Heathrow er bestemt ikke min kop te. Jeg var på forhånd blevet advaret om dens uoverskuelighed, og selvom jeg fandt min gate (sidder der lige nu) i god tid var det ikke uden en tur i den forkerte terminal først. Og hold op hvor er den stor. Ti minutter i bus og tyve minutter gang, så var jeg i den rigtige terminal. Crazy!
Her i terminal 3 er der byggerod overalt, og det er et kæmpe kaos med lange køer og masser af utålmodige småbørn. Men det er skægt at mærke hvordan folkene omkring mig skifter til at være hovedsageligt asiater. Jeg kan mærke at jeg er på farten – spændende. Virkelig spændende.
Det var også her i terminal 3, for et øjeblik siden at jeg valgte at åbne Helene Skovs afskedspakke. Tusind tak! Det er høj klasse, med frikadelle-mix, sennep, saltlakrids, billeder og en personlig kalender.
Lige nu sidder jeg blot og venter på at gå om bord på flyet imod Hong Kong. Det bliver en laaang tur, så jeg håber på at få sovet en del… og måske se en god film.
fredag den 19. juni 2009
Den første blog
København, 19. Juni 2009
Første del af min rejse er som ventet forløbet uden de store problemer. Jeg mødtes med Tobias, som jeg kender fra filmhøjskolen og vi tog sammen toget til København, hvor vi skal have reunion-weekend med Mikkel og Andreas, to andre fra filmhøjskolen.
Det bliver formentlig ren afslapning, og det passer mig egentlig fint, for har ikke rigtigt kunnet slappe af i Århus de sidste par dage. Da jeg først kom på toget og kunne begynde at lægge alle forberedelserne fra mig, kunne jeg mærke at det lettede en del. For meget stress i Århus.
Aftenen i går gik således med kinesisk mad, Xbox, TV-serien ”How I Met Your Mother”, og kolde øl. Helt vildt rart at kunne koble af i godt selskab og begynde at glæde sig til at komme om på den anden side af jorden.
Jeg har taget et par billeder fra København allerede, men er dog lidt usikker på hvornår jeg kan få dem uploadet, da jeg ikke lige umiddelbart kan finde USB-kablet man skal bruge for at lægge dem over på en computer. Jeg satser på at kablet ligger et eller andet sted i min kuffert, og ikke i et opbevaringsrum i Geding, men ellers må jeg se om jeg kan finde et i Auckland og så uploade billederne der.
Det er egentlig hvad der er sket på min rejse op til nu.
Tusind tak for alle hilsnerne, opmuntringerne og afskedsgaverne, for øvrigt. Har været rigtig dejligt at få set en masse mennesker inden jeg skal flyve. Vi snakkes ved over nettet, og ansigt til ansigt i 2010 (eller umiddelbart før).
Første del af min rejse er som ventet forløbet uden de store problemer. Jeg mødtes med Tobias, som jeg kender fra filmhøjskolen og vi tog sammen toget til København, hvor vi skal have reunion-weekend med Mikkel og Andreas, to andre fra filmhøjskolen.
Det bliver formentlig ren afslapning, og det passer mig egentlig fint, for har ikke rigtigt kunnet slappe af i Århus de sidste par dage. Da jeg først kom på toget og kunne begynde at lægge alle forberedelserne fra mig, kunne jeg mærke at det lettede en del. For meget stress i Århus.
Aftenen i går gik således med kinesisk mad, Xbox, TV-serien ”How I Met Your Mother”, og kolde øl. Helt vildt rart at kunne koble af i godt selskab og begynde at glæde sig til at komme om på den anden side af jorden.
Jeg har taget et par billeder fra København allerede, men er dog lidt usikker på hvornår jeg kan få dem uploadet, da jeg ikke lige umiddelbart kan finde USB-kablet man skal bruge for at lægge dem over på en computer. Jeg satser på at kablet ligger et eller andet sted i min kuffert, og ikke i et opbevaringsrum i Geding, men ellers må jeg se om jeg kan finde et i Auckland og så uploade billederne der.
Det er egentlig hvad der er sket på min rejse op til nu.
Tusind tak for alle hilsnerne, opmuntringerne og afskedsgaverne, for øvrigt. Har været rigtig dejligt at få set en masse mennesker inden jeg skal flyve. Vi snakkes ved over nettet, og ansigt til ansigt i 2010 (eller umiddelbart før).
Abonner på:
Opslag (Atom)