Det er snart to måneder siden jeg sidst har skrevet på denne blog, og det går jo slet ikke, så derfor kommer her lige en lille fortælling om denne weekends eskapader.
Eksamensperioden er i fuld gang, og eftersom jeg har lidt tid endnu før mine eksaminer var der lige tid til en hurtig tur til Queenstown, som er sydøens helt store turistfælde med et stort udbud af alle mulige aktiviteter, såsom bungy jumping, river rafting, jetbådture, kajakture og alt den slags. Mette og Thomas (begge fra Danmark) har købt en bil hernede og de havde plads til fire andre, så vi fik samlet en rigtig god gruppe, der også inkluderede Anja (Danmark), Sean (Michigan, USA) og Michael (Tyskland). Vi havde en helt fuldstændig fantastisk tur - og før jeg fortsætter kan jeg forsikre Lise om at historien ikke byder på et bungyjump fra min side. Så læs roligt videre.
Thomas, Michael og Mette var fast besluttede på at tage 'Nevis Jump', der er verdens tredjehøjeste bungy jump. Vi tre andre var ikke lige så friske på bungy, så vi fandt i stedet for et hostel til os alle sammen og gik en tur rundt i Queenstown, der ligger helt sindssygt smukt, ned til en kæmpe sø, og omgivet af bjerge. Vi blev alle sammen enige om at tage på rafting tur dagen efter, så det fik vi også booket. 175 NZ dollars var prisen, og det lyder måske som meget, men det skulle vise sig at være alle pengene værd.
Da de tre springere vendte tilbage - fuldstændigt høje på adrenalin - tog vi ud at handle ind til aftensmad og så tilbage til vores hostel, hvor vi hurtigt fandt vej til spa'en. Det blev til tre timer i udendørs spa med kolde øl, på trods af silende regn. Lige præcis hvad seks hårdtarbejdende studerende havde brug for!
Efter maden var vi en tur ude i det Queenstown'ske natteliv, og endte ved efterhånden legendariske 'Fergburger', der er en enormt populær burgerbar. Og med al mulig respekt for Byens Burger i Århus, må jeg nok give kronen videre til Fergburger. Kæmpestore burgere med friske grøntsager og perfekte bøffer. Alle tiders!
Dagen efter vågnede vi kl. 9 til morgenmad, og selvom vi havde håbet på at kunne nå en hurtig vandretur inden vi skulle afsted på rafting kl. 13, var tempoet ikke helt højt nok til at nå det. Så vi tog i stedet for en hurtig tur i Queenstown's botaniske have, der har et helt fantastisk udsyn.
Efter at være blevet ført ind i busser af rafting-arrangøren, blev vi kørt ud til Shotover River, som rent faktisk er brugt i Ringenes Herre - det er her, Arwen siger sin berømte replik: "If you want him, come and claim him" - og fik udleveret passende udstyr. Selvom vejret havde været lidt trist indtil dette tidspunkt, skinnede solen fra en næsten skyfri himmel da vi forlod omklædningsrummene. Det skulle dog vise sig at være knap så behageligt, da køreturen i våddragt blev en anelse lummer.
Vores guides kørte os op bjergområdet lige udenfor Queenstown i en lille bus af ældre dato, og køreturen var lidt af en oplevelse i sig selv, da udsynene ud over klipperne og ned imod afgrunden var nok til at sætte godt gang i nervøsiteten. Vi ankom dog til vores startpunkt med alle lemmer i behold og fik en lektion i rafting. Det dulmede dog heller ikke rigtigt nervøsiteten, da det hurtigt stod klart at gummibådene nemt kan flippe om på hovedet eller smide os af i farten. Vores guides virkede dog fuldt kvalificerede.
Eftersom bådene havde plads til seks mand og én guide, kunne hele vores lille gruppe fylde en båd, hvilket gjorde det hele lidt mere sjovt. Vi havde mødt to kiwier på vores hostel der havde anbefalet guiden Chief, en stor Maori-fyr, og ved et tilfælde var det præcis ham vi fik som guide. Selvom han virkede en anelse knotten, blev han hurtigt lidt mere munter så snart vi kom ud på floden. Han var fast besluttet på at vi skulle komme først i mål og gerne tilplaske de andre både så meget som muligt på vejen. Flere gange på turen stillede han sig op i vores båd for at skrige fornærmelser til de andre både. Ret skægt, eftersom man også selv blev lidt grebet af stemningen og den venligt stillede konkurrence imellem bådene. Blandt andet fik vi på et tidspunkt selskab af to folk fra en anden båd der sprang over for at hive Chief i vandet. Det rene van(d)vid!
Turen på Shotover River slutter med en 170 meter lang tunnel, direkte efterfulgt af et rimelig heftigt fald, der let kan flippe båden hvis man ikke får styret sig ordentligt igennem. Vi klarede os dog igennem uden at ryge på hovedet, selvom vi tog et ordentligt skyl flodvand i ansigterne. Da vi havde afleveret udstyr og fået en tur i bad og i sauna, blev vi kørt tilbage til Queenstown. Alt i alt en super eftermiddag, og bestemt de 175 dollars værd.
Efter at have spist aftensmad på en lokal pub kørte vi tilbage til Dunedin, dog ikke uden en utilsigtet omvej, der betød at vi hjemme en time senere end vi lige havde regnet med. Så vi var godt kogte da vi endelig var tilbage ved Toroa House.
Nu gælder det så om at komme tilbage til hverdagen igen, og få læst op til eksamen. Min første ligger i næste uge, så der bliver nok ikke tid til så meget skæg og ballade i den umiddelbare fremtid.
mandag den 19. oktober 2009
mandag den 31. august 2009
Tak for fødselsdagshilsnerne
Hej allesammen!
Først og fremmest tusind tak for alle fødselsdagshilsnerne. Jeg havde en virkelig fantastisk dag:
Det startede aftenen før, hvor jeg holdt et lille møde med tre af mine flatmates: Daniel (Brasilien), Terence (Sydafrika) og Sam (New Zealand). De serverede Gin og Tonics og New Zealandske chips og småkager og så fik jeg endda også fødselsdagssang kl. midnat og hele molevitten.
Torsdag morgen vågnede jeg til skyfri himmel og rigtigt forårsstemning, og da jeg træder ind på kontoret i Toroa House for at se om Lise og Tinas fødselsdagspakke er kommet, træder pakkeposten ind ad den modsatte dør. Perfekt timing, storesøstre!
Herefter tog jeg ned på Uni for at hente mit første essay i NZ der var blevet rettet og fået karakter. Efter at kunne konstatere at jeg havde fået A+ (Yes!), besluttede jeg mig for at springe undervisningen over og i stedet for fejre det gode vejr, karakteren og min fødselsdag med en omgang fish and chips med nogle venner. Rigtig god beslutning, synes jeg selv :)
Om aftenen holdte jeg en lille fødselsdagsfest. Ikke noget stort eller særligt vildt, men rigtig hyggeligt. Alt i alt en perfekt dag.
Sidste weekend var jeg - som nævnt tidligere - på en éndagstur til The Catlins, og det var en rigtig god tur. Vores gruppe på syv mand var perfekt, og bestod kun af hyggelige mennesker, og naturen var fantastisk. Det føltes virkelig godt at være på tur midt i alt den studiestress.
Det går rigtig godt med studierne. Man bruger procenter hernede, og indtil nu er det blevet til to gange 90% (A+) og én gang 83% (A-, tror jeg nok), så jeg er virkelig godt tilfreds. Rart at vide at det hårde arbejde man lægger i studierne kan dokumenteres når man kommer hjem igen.
Lige nu har vi 'mid semester break' her i Dunedin; én uges pause fra studierne, hvilket er ret lækkert. Der er ikke penge til at rejse udenbys, men heldigvis er Chris (Østrig), Henry (Malaysia) og Kamani (Singapore) i samme båd, så vi hygger her i Toroa. Vi skiftes til at lave mad, og i går var vi i biografen og se District 9. Rigtig god film. Meget anbefalelsesværdig.
Resten af ugen skal gå med at hænge lidt ud med ovennævnte gruppe, og så skal der ellers bare læses. Jeg har et essay der skal afleveres torsdagen efter pausen så det skal jeg have kigget på. Derudover har jeg tre forskellige essays i tre forskellige fag der skal afleveres samme dag, 2. Oktober, så bliver vist nødt til at få tyvstartet på i hvert fald et enkelt af dem.
Håber alt er vel i DK.
Først og fremmest tusind tak for alle fødselsdagshilsnerne. Jeg havde en virkelig fantastisk dag:
Det startede aftenen før, hvor jeg holdt et lille møde med tre af mine flatmates: Daniel (Brasilien), Terence (Sydafrika) og Sam (New Zealand). De serverede Gin og Tonics og New Zealandske chips og småkager og så fik jeg endda også fødselsdagssang kl. midnat og hele molevitten.
Torsdag morgen vågnede jeg til skyfri himmel og rigtigt forårsstemning, og da jeg træder ind på kontoret i Toroa House for at se om Lise og Tinas fødselsdagspakke er kommet, træder pakkeposten ind ad den modsatte dør. Perfekt timing, storesøstre!
Herefter tog jeg ned på Uni for at hente mit første essay i NZ der var blevet rettet og fået karakter. Efter at kunne konstatere at jeg havde fået A+ (Yes!), besluttede jeg mig for at springe undervisningen over og i stedet for fejre det gode vejr, karakteren og min fødselsdag med en omgang fish and chips med nogle venner. Rigtig god beslutning, synes jeg selv :)
Om aftenen holdte jeg en lille fødselsdagsfest. Ikke noget stort eller særligt vildt, men rigtig hyggeligt. Alt i alt en perfekt dag.
Sidste weekend var jeg - som nævnt tidligere - på en éndagstur til The Catlins, og det var en rigtig god tur. Vores gruppe på syv mand var perfekt, og bestod kun af hyggelige mennesker, og naturen var fantastisk. Det føltes virkelig godt at være på tur midt i alt den studiestress.
Det går rigtig godt med studierne. Man bruger procenter hernede, og indtil nu er det blevet til to gange 90% (A+) og én gang 83% (A-, tror jeg nok), så jeg er virkelig godt tilfreds. Rart at vide at det hårde arbejde man lægger i studierne kan dokumenteres når man kommer hjem igen.
Lige nu har vi 'mid semester break' her i Dunedin; én uges pause fra studierne, hvilket er ret lækkert. Der er ikke penge til at rejse udenbys, men heldigvis er Chris (Østrig), Henry (Malaysia) og Kamani (Singapore) i samme båd, så vi hygger her i Toroa. Vi skiftes til at lave mad, og i går var vi i biografen og se District 9. Rigtig god film. Meget anbefalelsesværdig.
Resten af ugen skal gå med at hænge lidt ud med ovennævnte gruppe, og så skal der ellers bare læses. Jeg har et essay der skal afleveres torsdagen efter pausen så det skal jeg have kigget på. Derudover har jeg tre forskellige essays i tre forskellige fag der skal afleveres samme dag, 2. Oktober, så bliver vist nødt til at få tyvstartet på i hvert fald et enkelt af dem.
Håber alt er vel i DK.
Eftersom det jo ikke er alle der kan se billederne på Facebook, er her en lille video med de bedste billeder fra mine første to måneder på New Zealand, sat til lidt god musik. Kvaliteten er ikke helt i top, men det skulle fungere ok.
Her en hurtig guide til billederne:
00:00 - 00:39 - Auckland
00:39 - 01:08 - Wanganui
01:08 - 01:24 - Dunedin (hvor jeg bor)
01:24 - 01:40 - Baldwin Street (verdens stejleste gade)
01:40 - 01:50 - Dunedin (fortsat)
01:50 - 02:01 - Togtur til Taieri Gorge
02:01 - 02:43 - Sandfly Bay (med sæler, søløver og pingviner)
02:43 - 03:05 - St. Claire Beach (i udkanten af Dunedin)
03:05 - 04:30 - The Catlins
Go' fornøjelse!
Her en hurtig guide til billederne:
00:00 - 00:39 - Auckland
00:39 - 01:08 - Wanganui
01:08 - 01:24 - Dunedin (hvor jeg bor)
01:24 - 01:40 - Baldwin Street (verdens stejleste gade)
01:40 - 01:50 - Dunedin (fortsat)
01:50 - 02:01 - Togtur til Taieri Gorge
02:01 - 02:43 - Sandfly Bay (med sæler, søløver og pingviner)
02:43 - 03:05 - St. Claire Beach (i udkanten af Dunedin)
03:05 - 04:30 - The Catlins
Go' fornøjelse!
fredag den 21. august 2009
Midt i en opgavetid
Så er det tid til endnu en lille opdatering fra Kiwiland.
Jeg sidder her kl. lidt over midnat med en opgave der skal afleveres i morgen (fredag) kl. 17 og eftersom det har været en enormt travl uge, har der ikke været tid til at være ude i så god tid. Så må man jo bruge lidt af natten på at få lavet sine ting. Det er der jo ikke så meget nyt i - stort set alle større opgaver jeg har skrevet over de sidste fire år har involveret en eller anden form natteroderi. Og når man har brug for en lille pause fra opgaveskriveriet, ja, så er det godt man har en blog man kan opdatere.
Under vores intro-uge fik vi at vide at vi kunne forvente den såkaldte "honeymoon effect" - det første stykke tid i New Zealand, vader man rundt i total ekstase over at være udenlands, møde nye mennesker og opleve fantastiske ting. Det er en periode hvor alt er godt og man bare er spændt og glad over det hele. Når så denne "honeymoon" er ovre, så rammer den hårde sandhed med studierne, og pludselig har den første ekstase lagt sig og man rammer jorden igen.
Den analyse er nok meget rigtigt set, for lige nu bliver der godt nok ikke udforsket særlig meget. Med tre deadlines indenfor samme uge har jeg ikke haft overskud til at tænke på særlig meget andet, og måtte takke nej til en weekendtur til Christchurch, hvilket selvfølgelig gør lidt ondt. Heldigvis får jeg i stedet for en éndagstur til the Catlins, der er et efter sigende enormt smukt naturområde syd for Dunedin i retning af byen Invercargill. Så det skal min lørdag gå med, og jeg glæder mig helt vildt til det. Mette, en dansk pige fra Toroa, har købt bil hernede og fylder den op med mig, Thomas (Danmark), Sean (USA), Leigh (Hawaii), Michael (Tyskland), og en person mere, som jeg vist ikke har mødt før. Det er en god og venlig gruppe, så det lover til at blive en rigtig god tur... Nu har vejret så bare at makke ret!
Her i vores lejlighed går det stille og roligt, men må notere at aldersforskellen begynder at blive mærkbar. Når man - som snart 26-årig - bor sammen med to 19-årige, så skal det vel næsten også kunne mærkes, men det er godt nok ikke altid lige let. Til tider ligner køkkenet noget der er løgn, og det er godt nok en anelse irriterende. Heldigvis skiftes vi til at gøre rent en gang om ugen, så ved starten af hver uge ser det rimeligt ud igen. En anden ting er at visse nationaliteter er vant til at holde huset pænt køligt, hvilket resulterer i at man ofte kommer hjem og finder terrassedøren helt åben - og det er altså stadig pænt koldt udenfor til tider. Vi har snakket om det, men det lader ikke til at der ligger et forlig i luften. Jeg trøster mig ved tanken om at jeg kune skal bo her frem til midt-November, og at det forhåbentligt snart bliver varmere udenfor.
Jeg har netop fået mine eksamensdatoer at vide, og det ser rigtig fint ud. Har en eksamen den 25. Oktober og den anden (og sidste) ligger på den 7. November, så jeg kan se frem til næsten tre måneders ferie, da Århus Universitet først starter op igen omkring den 1. Februar. Det er selvfølgelig rigtig lækkert, da det giver mulighed for at få udforsket landet og også nå hjem og lande inden det rigtigt går løs med specialet. Ja, det er vildt nok at tænke på, men om et halvt år sidder jeg og kæmper med kandidatspecialet. Glæder mig efterhånden til at komme ud i den virkelige verden.
Jeg sidder her kl. lidt over midnat med en opgave der skal afleveres i morgen (fredag) kl. 17 og eftersom det har været en enormt travl uge, har der ikke været tid til at være ude i så god tid. Så må man jo bruge lidt af natten på at få lavet sine ting. Det er der jo ikke så meget nyt i - stort set alle større opgaver jeg har skrevet over de sidste fire år har involveret en eller anden form natteroderi. Og når man har brug for en lille pause fra opgaveskriveriet, ja, så er det godt man har en blog man kan opdatere.
Under vores intro-uge fik vi at vide at vi kunne forvente den såkaldte "honeymoon effect" - det første stykke tid i New Zealand, vader man rundt i total ekstase over at være udenlands, møde nye mennesker og opleve fantastiske ting. Det er en periode hvor alt er godt og man bare er spændt og glad over det hele. Når så denne "honeymoon" er ovre, så rammer den hårde sandhed med studierne, og pludselig har den første ekstase lagt sig og man rammer jorden igen.
Den analyse er nok meget rigtigt set, for lige nu bliver der godt nok ikke udforsket særlig meget. Med tre deadlines indenfor samme uge har jeg ikke haft overskud til at tænke på særlig meget andet, og måtte takke nej til en weekendtur til Christchurch, hvilket selvfølgelig gør lidt ondt. Heldigvis får jeg i stedet for en éndagstur til the Catlins, der er et efter sigende enormt smukt naturområde syd for Dunedin i retning af byen Invercargill. Så det skal min lørdag gå med, og jeg glæder mig helt vildt til det. Mette, en dansk pige fra Toroa, har købt bil hernede og fylder den op med mig, Thomas (Danmark), Sean (USA), Leigh (Hawaii), Michael (Tyskland), og en person mere, som jeg vist ikke har mødt før. Det er en god og venlig gruppe, så det lover til at blive en rigtig god tur... Nu har vejret så bare at makke ret!
Her i vores lejlighed går det stille og roligt, men må notere at aldersforskellen begynder at blive mærkbar. Når man - som snart 26-årig - bor sammen med to 19-årige, så skal det vel næsten også kunne mærkes, men det er godt nok ikke altid lige let. Til tider ligner køkkenet noget der er løgn, og det er godt nok en anelse irriterende. Heldigvis skiftes vi til at gøre rent en gang om ugen, så ved starten af hver uge ser det rimeligt ud igen. En anden ting er at visse nationaliteter er vant til at holde huset pænt køligt, hvilket resulterer i at man ofte kommer hjem og finder terrassedøren helt åben - og det er altså stadig pænt koldt udenfor til tider. Vi har snakket om det, men det lader ikke til at der ligger et forlig i luften. Jeg trøster mig ved tanken om at jeg kune skal bo her frem til midt-November, og at det forhåbentligt snart bliver varmere udenfor.
Jeg har netop fået mine eksamensdatoer at vide, og det ser rigtig fint ud. Har en eksamen den 25. Oktober og den anden (og sidste) ligger på den 7. November, så jeg kan se frem til næsten tre måneders ferie, da Århus Universitet først starter op igen omkring den 1. Februar. Det er selvfølgelig rigtig lækkert, da det giver mulighed for at få udforsket landet og også nå hjem og lande inden det rigtigt går løs med specialet. Ja, det er vildt nok at tænke på, men om et halvt år sidder jeg og kæmper med kandidatspecialet. Glæder mig efterhånden til at komme ud i den virkelige verden.
lørdag den 1. august 2009
Det vilde studenterliv
Tja, det går jo stille og roligt her i Dunedin, hvor studierne er i fuld gang, og man begynder at få travlt med den slags. For at give en ide om vil jeg lige prøve at beskrive en typisk uge:
Mandag har jeg ingen undervisning, så den går typisk med at læse op til den kommende uge og få vasket tøj eller andre praktiske ting. Det kræver ofte noget selvdisciplin at få brugt dagen produktivt, men rart nok at have en dag til at klargøre ugen.
Tirsdag er der undervisning kl. 9 om morgenen i faget Approaches to Writing About Literature. Disse timer er såkaldte 'tutorials' og involverer ofte en form for praktisk opgave. Det er en ok måde at starte ugen på, da det oftest er rimelig stille og roligt. Mellem 11 og 12 har jeg pause og kl. 12 er der forelæsning i faget Renaissance Literature. Sidste uge var vi igennem Shakespeare's Sonnets, som jeg har fået gennemgået før, men det er fint at få det genopfrisket fra en ny vinkel. Jeg har fri kl. 13, og herefter bruger jeg typisk noget tid om eftermiddagen på læsning.
Onsdag begynder undervisningen først kl. 12, men det er til gengæld mit hårdeste fag, Modernism: Joyce, hvori vi gennemgår den føromtalte murstensroman, Ulysses. Efter en dobbelt forelæsning, er der tutorial i samme fag, hvor vi har mulighed for at stille spørgsmål til det gennemgåede. Selvom dagen er kort, er den mentalt udmattende, da man oftest skal følge rimelig ihærdigt med i lang tid af gangen. Om aftenen er der yoga, hvilket er virkelig afslappende, og falder på et perfekt tidspunkt.
Torsdag er den længste dag. Start kl. 9 med tutorial i Renaissance Literature, igen til evt. spørgsmål. Herefter en to timers pause, hvor der så er forelæsning i Renaissance Literature, så en enkelt times pause, og til sidst dobbelt forelæsning fra 2 til 4 i Approaches... Man er godt ør i hovedet efter sådan en omgang, især fordi jeg ofte bruger pauserne til at læse. Torsdag aften skal jeg spille squash, men er ikke begyndt endnu. Desuden er der jazzaften på en nærliggende bar hver torsdag, hvor man oftest kan finde en god, stor gruppe folk fra Toroa House.
Fredag har jeg fri, og selvom jeg helst ville bruge dagen produktivt, ender det typisk med at jeg sover lidt for længe, og tager den lidt for meget med ro. Om eftermiddagen, spilles der hygge-fodbold, og om aftenen sker der for det meste en masse forskellige ting, så der er frit valg, alt efter hvad man har lyst til.
Weekenderne er meget stille og rolige. Der er typisk nogle ture man kan tage på eller en eller anden form for arrangement, og ellers er der sikkert noget læsning der venter.
Det burde give en idé om hvordan mine uger går for tiden.
Mandag har jeg ingen undervisning, så den går typisk med at læse op til den kommende uge og få vasket tøj eller andre praktiske ting. Det kræver ofte noget selvdisciplin at få brugt dagen produktivt, men rart nok at have en dag til at klargøre ugen.
Tirsdag er der undervisning kl. 9 om morgenen i faget Approaches to Writing About Literature. Disse timer er såkaldte 'tutorials' og involverer ofte en form for praktisk opgave. Det er en ok måde at starte ugen på, da det oftest er rimelig stille og roligt. Mellem 11 og 12 har jeg pause og kl. 12 er der forelæsning i faget Renaissance Literature. Sidste uge var vi igennem Shakespeare's Sonnets, som jeg har fået gennemgået før, men det er fint at få det genopfrisket fra en ny vinkel. Jeg har fri kl. 13, og herefter bruger jeg typisk noget tid om eftermiddagen på læsning.
Onsdag begynder undervisningen først kl. 12, men det er til gengæld mit hårdeste fag, Modernism: Joyce, hvori vi gennemgår den føromtalte murstensroman, Ulysses. Efter en dobbelt forelæsning, er der tutorial i samme fag, hvor vi har mulighed for at stille spørgsmål til det gennemgåede. Selvom dagen er kort, er den mentalt udmattende, da man oftest skal følge rimelig ihærdigt med i lang tid af gangen. Om aftenen er der yoga, hvilket er virkelig afslappende, og falder på et perfekt tidspunkt.
Torsdag er den længste dag. Start kl. 9 med tutorial i Renaissance Literature, igen til evt. spørgsmål. Herefter en to timers pause, hvor der så er forelæsning i Renaissance Literature, så en enkelt times pause, og til sidst dobbelt forelæsning fra 2 til 4 i Approaches... Man er godt ør i hovedet efter sådan en omgang, især fordi jeg ofte bruger pauserne til at læse. Torsdag aften skal jeg spille squash, men er ikke begyndt endnu. Desuden er der jazzaften på en nærliggende bar hver torsdag, hvor man oftest kan finde en god, stor gruppe folk fra Toroa House.
Fredag har jeg fri, og selvom jeg helst ville bruge dagen produktivt, ender det typisk med at jeg sover lidt for længe, og tager den lidt for meget med ro. Om eftermiddagen, spilles der hygge-fodbold, og om aftenen sker der for det meste en masse forskellige ting, så der er frit valg, alt efter hvad man har lyst til.
Weekenderne er meget stille og rolige. Der er typisk nogle ture man kan tage på eller en eller anden form for arrangement, og ellers er der sikkert noget læsning der venter.
Det burde give en idé om hvordan mine uger går for tiden.
torsdag den 16. juli 2009
Actionpacked, Pee Wee!
Hej folkens!
Jeg var lige nødt til at opdatere, for der er fileme sket meget over de sidste 48 timer.
Jeg er nu igennem den første uge med undervisning, og det virker virkelig godt. To af mine fag er lige på og hårdt, og lader til at holde et fint niveau, så der skal nok komme masser af udfordringer. Den første bog, Thomas More's Utopia er allerede købt, læst og gennemgået - det tog så tre dage... Jeg sagde jo det var lige på og hårdt :)
Det tredje fag, Approaches to Writing About Literature, lader til at indebære noget lidt andet end jeg lige troede. Jeg troede det ville blive et rimeligt teoretisk fag om hvordan man formulerer sig i en opgave og hvordan man kan strukturere sin analyse og så videre, og selvom faget delvist handler om det, er der også meget stof om formattering og så skal vi lære at trykke... På sådan en gammeldags trykke-maskine! Så det er virkelig omfattende, men det lyder egentlig meget sjovt og spændende... Så længe faget bare også forbereder mig på mit speciale. Jeg kan godt skifte, men det kan medføre nogle komplikationer når jeg kommer tilbage til Århus.
Nåh, men nok om studierne for nu (selvom det også er spændende). I går var jeg, sammen med en gruppe på 7 andre fra Toroa House, på et 'Penguin visit' til noget der hedder Sandfly Bay, hvor sæler, søløver og pingviner lever frit. Stedet alene var fantastisk flot, og så var en stor oplevelse at have dyrene gående helt frit, uden opsyn ved siden af én. Vi fik at vide at vi ikke skulle stoppe når vi gik forbi søløverne, fordi de godt kan blive aggressive hvis de føler at man trænger sig på. Og den logik kan man sagtens følge når man står overfor 200 kg gryntende og hoppende søløve. Da vi gik tilbage var der én af dem der hoppede langs med stranden ved siden af mig, med ca. 7-8 meters afstand. Der var ikke decideret fare på færde, men der er al mulig grund til at holde et vågent øje på dem, for sådan en fedladen klump spæk er hurtigere end man lige umiddelbart skulle tro. Pingvinerne er hunderæde for mennesker og tør ikke komme tæt på, så de kunne kun ses på stor afstand, helst igennem en kikkert.
Da jeg kom hjem tog jeg direkte i biografen sammen fire andre fra Toroa for at se Brüno (lidt skuffende film), og da vi kom hjem ville jeg så lige sidde og læse lidt inden torsdagens timer. Og pludselig føles det som om der står en på værelset ved siden af og hopper op og ned. Der går lige 10 sekunder før det rigtig går op for mig hvad der sker. Jeg befinder mig midt i mit livs allerførste jordskælv! Jeps, et helt rigtigt et af slagsen, der blev målt til 7.8 på Richter-skalaen. Dunedin ligger et godt stykke fra epicenteret, så vi fik kun lige et par minutters rysten, og jeg har snakket med flere der slet ikke opdagede det, men da jeg stak hovedet ud af mit vindue i Toroa, stod der en flok meget forvirrede studerende dernede og der lød også et par bekræftende ord fra nogle af de andre vinduer: Jo jo, det var bestemt et jordskælv. Så nu har jeg også oplevet det.
På grund af læsning fik jeg ikke så meget søvn i nat. Jeg måtte sent i seng og tidligt op for at nå det hele, og havde undervisning til kl. 16, så var pænt træt til sidst og koncentrationen var ved at være lidt nede. Det hjalp dog med en gang japansk mad... Det er ok billigt at gå på restaurant hernede. Jeg gav omkring 35 kroner for en stor portion på en pæn og ordentlig restaurant. Selvom jeg er inviteret til jazz-aften på en af de lokale caféer, tror jeg at jeg tager en aften hjemme. Jeg har ingen undervisning i morgen, men skal nok have læst lidt... Der er ikke tid til at falde bagud allerede, og er lidt spændt på at komme igang med James Joyce's murstensroman Ulysses.
Håber alt er vel i DK. Sender positive tanker fra den vibrerende by i The Deep South, Dunedin.
Jeg var lige nødt til at opdatere, for der er fileme sket meget over de sidste 48 timer.
Jeg er nu igennem den første uge med undervisning, og det virker virkelig godt. To af mine fag er lige på og hårdt, og lader til at holde et fint niveau, så der skal nok komme masser af udfordringer. Den første bog, Thomas More's Utopia er allerede købt, læst og gennemgået - det tog så tre dage... Jeg sagde jo det var lige på og hårdt :)
Det tredje fag, Approaches to Writing About Literature, lader til at indebære noget lidt andet end jeg lige troede. Jeg troede det ville blive et rimeligt teoretisk fag om hvordan man formulerer sig i en opgave og hvordan man kan strukturere sin analyse og så videre, og selvom faget delvist handler om det, er der også meget stof om formattering og så skal vi lære at trykke... På sådan en gammeldags trykke-maskine! Så det er virkelig omfattende, men det lyder egentlig meget sjovt og spændende... Så længe faget bare også forbereder mig på mit speciale. Jeg kan godt skifte, men det kan medføre nogle komplikationer når jeg kommer tilbage til Århus.
Nåh, men nok om studierne for nu (selvom det også er spændende). I går var jeg, sammen med en gruppe på 7 andre fra Toroa House, på et 'Penguin visit' til noget der hedder Sandfly Bay, hvor sæler, søløver og pingviner lever frit. Stedet alene var fantastisk flot, og så var en stor oplevelse at have dyrene gående helt frit, uden opsyn ved siden af én. Vi fik at vide at vi ikke skulle stoppe når vi gik forbi søløverne, fordi de godt kan blive aggressive hvis de føler at man trænger sig på. Og den logik kan man sagtens følge når man står overfor 200 kg gryntende og hoppende søløve. Da vi gik tilbage var der én af dem der hoppede langs med stranden ved siden af mig, med ca. 7-8 meters afstand. Der var ikke decideret fare på færde, men der er al mulig grund til at holde et vågent øje på dem, for sådan en fedladen klump spæk er hurtigere end man lige umiddelbart skulle tro. Pingvinerne er hunderæde for mennesker og tør ikke komme tæt på, så de kunne kun ses på stor afstand, helst igennem en kikkert.
Da jeg kom hjem tog jeg direkte i biografen sammen fire andre fra Toroa for at se Brüno (lidt skuffende film), og da vi kom hjem ville jeg så lige sidde og læse lidt inden torsdagens timer. Og pludselig føles det som om der står en på værelset ved siden af og hopper op og ned. Der går lige 10 sekunder før det rigtig går op for mig hvad der sker. Jeg befinder mig midt i mit livs allerførste jordskælv! Jeps, et helt rigtigt et af slagsen, der blev målt til 7.8 på Richter-skalaen. Dunedin ligger et godt stykke fra epicenteret, så vi fik kun lige et par minutters rysten, og jeg har snakket med flere der slet ikke opdagede det, men da jeg stak hovedet ud af mit vindue i Toroa, stod der en flok meget forvirrede studerende dernede og der lød også et par bekræftende ord fra nogle af de andre vinduer: Jo jo, det var bestemt et jordskælv. Så nu har jeg også oplevet det.
På grund af læsning fik jeg ikke så meget søvn i nat. Jeg måtte sent i seng og tidligt op for at nå det hele, og havde undervisning til kl. 16, så var pænt træt til sidst og koncentrationen var ved at være lidt nede. Det hjalp dog med en gang japansk mad... Det er ok billigt at gå på restaurant hernede. Jeg gav omkring 35 kroner for en stor portion på en pæn og ordentlig restaurant. Selvom jeg er inviteret til jazz-aften på en af de lokale caféer, tror jeg at jeg tager en aften hjemme. Jeg har ingen undervisning i morgen, men skal nok have læst lidt... Der er ikke tid til at falde bagud allerede, og er lidt spændt på at komme igang med James Joyce's murstensroman Ulysses.
Håber alt er vel i DK. Sender positive tanker fra den vibrerende by i The Deep South, Dunedin.
lørdag den 11. juli 2009
Sidste weekend før semesterstart
På mandag begynder det nye semester, og det er jo allerede en smule anderledes end det danske, der først starter omkring september. Det passer dog fint, da vi får fri lige inden sommeren begynder.
I torsdags havde vi det såkaldte 'course approval', hvor man skal bestemme sig for hvilke kurser man vil følge og have dem godkendt af både den afdeling man vil læse ved og den centrale administration. Det er en rimelig omfattende proces, hvor man starter klokken halv 9 om morgenen med at stå i kø for at få det skema man skal fylde ud. Derefter skal man så finde ens afdeling(er). Eftersom alle mine kurser hører under engelsk-afdelingen, skulle jeg kun have underskrifter fra et sted, så det gik egentlig noget glattere end jeg havde regnet med. Det tog alt i alt to timer før jeg havde gennemført hele processen og endda også fået udleveret mit ID-kort.
Torsdag aften var der fest for alle internationale studerende på en lokal bar, og det var superhyggeligt. Det var tændt op i pejsen så man kunne sidde udenfor på trods af det kølige vejr. Dagen efter var vi med et gammeldags tog til et sted der hedder Taieri Gorge, hvor vi blev mødt med grillmad og en fantastisk udsigt. Det var en rigtig fin tur, hvor man fik set noget flot New Zealandsk natur. Fra Dunedin har man nem adgang til den slags områder, så jeg kan næsten ikke vente med at melde mig ind i universitetets vandreklub og få udforsket noget af den omkringliggende natur.
Men først og fremmest gælder det lige nu om at komme i gang med undervisningen og lære systemet bedre at kende. Jeg har tre kurser: "Renaissance Literature", "Approaches to Writing About Literature", der gerne skulle forberede mig på specialet der venter når jeg kommer hjem til DK, og sidst men ikke mindst "Modernism: Joyce", hvori jeg skal læse James Joyce's Ulysses, der er berygtet som et af de mindst tilgængelige literære værker overhovedet. Heldigvis bliver vi guidet igennem murstenen bid for bid, så jeg håber det kan gøre den lidt mere fordøjelig.
Mit skema er også ok. Jeg har mandag fri, men her skal der formentlig terpes Ulysses. Tirsdag har jeg timer fra 9 til 11 og igen imellem 11 og 12. Onsdag fra 11-13. Torsdag er en lidt længere dag med timer fra 9-10, 12-13 og så igen 14-17. Fredag har jeg til gengæld fri.
Jeg tror det er et passende skema. Der er formentlig en pæn del læsning og selvstudie, og så skulle der også gerne være tid til at få set lidt af landet ved siden af studierne. Det er vanvittigt flot her på sydøen, og det er ikke svært at komme rundt i NZ, så det er slet ikke utænkeligt at der kommer nogle weekendture ind i mellem.
Det er vist alt for nu.
I torsdags havde vi det såkaldte 'course approval', hvor man skal bestemme sig for hvilke kurser man vil følge og have dem godkendt af både den afdeling man vil læse ved og den centrale administration. Det er en rimelig omfattende proces, hvor man starter klokken halv 9 om morgenen med at stå i kø for at få det skema man skal fylde ud. Derefter skal man så finde ens afdeling(er). Eftersom alle mine kurser hører under engelsk-afdelingen, skulle jeg kun have underskrifter fra et sted, så det gik egentlig noget glattere end jeg havde regnet med. Det tog alt i alt to timer før jeg havde gennemført hele processen og endda også fået udleveret mit ID-kort.
Torsdag aften var der fest for alle internationale studerende på en lokal bar, og det var superhyggeligt. Det var tændt op i pejsen så man kunne sidde udenfor på trods af det kølige vejr. Dagen efter var vi med et gammeldags tog til et sted der hedder Taieri Gorge, hvor vi blev mødt med grillmad og en fantastisk udsigt. Det var en rigtig fin tur, hvor man fik set noget flot New Zealandsk natur. Fra Dunedin har man nem adgang til den slags områder, så jeg kan næsten ikke vente med at melde mig ind i universitetets vandreklub og få udforsket noget af den omkringliggende natur.
Men først og fremmest gælder det lige nu om at komme i gang med undervisningen og lære systemet bedre at kende. Jeg har tre kurser: "Renaissance Literature", "Approaches to Writing About Literature", der gerne skulle forberede mig på specialet der venter når jeg kommer hjem til DK, og sidst men ikke mindst "Modernism: Joyce", hvori jeg skal læse James Joyce's Ulysses, der er berygtet som et af de mindst tilgængelige literære værker overhovedet. Heldigvis bliver vi guidet igennem murstenen bid for bid, så jeg håber det kan gøre den lidt mere fordøjelig.
Mit skema er også ok. Jeg har mandag fri, men her skal der formentlig terpes Ulysses. Tirsdag har jeg timer fra 9 til 11 og igen imellem 11 og 12. Onsdag fra 11-13. Torsdag er en lidt længere dag med timer fra 9-10, 12-13 og så igen 14-17. Fredag har jeg til gengæld fri.
Jeg tror det er et passende skema. Der er formentlig en pæn del læsning og selvstudie, og så skulle der også gerne være tid til at få set lidt af landet ved siden af studierne. Det er vanvittigt flot her på sydøen, og det er ikke svært at komme rundt i NZ, så det er slet ikke utænkeligt at der kommer nogle weekendture ind i mellem.
Det er vist alt for nu.
Abonner på:
Opslag (Atom)